Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Den danske iværksætterkultur trives som aldrig før, og dette i takt med den stigende interesse i medierne. Programserierne ”Løvens Hule”[1] og ”Danske iværksættereventyr”[2] som sendes på DR1, har skabt stor opmærksomhed og fokus på det, at stifte egen virksomhed.

I juli 2014 foretog Danmarks Radio en undersøgelse, som præsenterede en markant vækst af nystiftede selskaber. Via det centrale virksomhedsregister kunne man registrere, at intet mindre end 600 virksomheder er blevet etableret hver uge i Danmark siden 2013.[3] Hovedparten af disse selskaber er enkeltmandsvirksomheder. Det betyder ofte, at samtlige virksomhedsopgaver er overladt til den enkelte iværksætter, og for mange er dette også årsagen til hurtig konkurs.

Ifølge en statistik fra dst[4] går ca. 300 danske virksomheder konkurs hver evig eneste måned, og blot én ud af fire virksomheder overlever mere end 10 år[5].
Men hvad går egentlig galt?
Det ville være utopi at tro, at vi kan skære alle konkursramte virksomheder over én kam, men nogle elementer eller mangel på samme går igen.
Bevæggrunden er som ofte den manglende strategi, indsigt i markedet og ikke mindst vedholdenhed, der får danskerne til at opgive iværksætterdrømmen. Netop vedholdenheden er en kulturel udfordring som følge af et velfærdssamfund, der bærer os igennem tilværelsen. Overlevelsesinstinktet forsvinder, da vi underbevist har en forventning om at samfundet tager os i hånden i hårde tider.
Forstå mig ret; jeg er stor tilhænger af vores velfærdsstat, men det påvirker vores vindermentalitet, som resulterer i manglende vinderkultur. Det er simpelthen blevet for let at give op!
Med den store konkurrence på iværksættermarkedet, er held en by i Rusland, mens hårdt arbejde og flid er kærkommen, hvis man vil begå sig med de hårde drenge i klassen.
Nogle ville argumentere for at det handler om at stoppe i tide. Måske? Det er svært at spå om når vi ikke kender fremtiden, men fakta er at samfundet griber os, hvis vi falder. Men i bogstaveligste forstand falder vi vel ikke? De vilkår vi må leve under i tilfælde af konkurs, er ikke sammenlignelige med vilkårene uden for landets grænser.
Jeg tror på at vi bør tage kampen op. Også når tingene ikke altid går som de skal. Der vil være utallige bump på vejen som iværksætter, og strategi kan ikke altid løse problemerne. Der skal knofedt til, og for mange kræver det en livsstilsændring. Vi skal have et nyt syn på tilværelsen, hvis vi ikke vil overhales.
Dertil skal det selvfølgelig siges at Danmark regerer over nogle af de mest succesrige iværksættere. Eksempler som Johan Bülow, Claus Meyer og Jesper Buch undergraver teorien om dårlig vindermentalitet og mangel på hårdt arbejde. Jeg er sikker på, at ingen af ovenstående iværksættere er kommet sovende til deres succes.

Hvad er opskriften til jeres succes?

 

[1] https://www.dr.dk/tv/se/loevens-hule

[2] https://www.dr.dk/tv/se/danske-ivaerksaettereventyr/

[3] http://www.dr.dk/nyheder/penge/danskerne-stifter-500-nye-virksomheder-om-ugen

[4] http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=19382

[5] http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2003/2003-10-22-Virk

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.

Skriv en kommentar

Din email bliver ikke vist. Felter markeret med * skal udfyldes

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>