Sydafrikansk virksomhed sparker døren ind
Af Mai Steenbock
Trampolinparken Rush i Johannesburg og Cape town, Sydafrika har for nyligt skrevet sig op som kunde hos Starupkonsulenten, en mindre konsulentvirksomhed i Aarhus, som laver markedsføring på sociale medier.
En kold eftermiddag i september, bliver indehaver af Startupkonsulenten, Jonas Wojcik, kontaktet fra en noget uventet kant. I indbakken ligger der nemlig en mail fra de sydafrikanske trampolinparker Rush beliggende i Johannesburg og Capetown, som ønsker virksomhedens hjælp til markedsføring på Facebook.
Jonas har i nu toogethalvt år haft Startupkonsulenten, hvor han primært har arbejdet med markedsføring på sociale medier for både mindre og større virksomheder i Danmark. Dog havde han aldrig regnet med, at han ville få en sydafrikansk kunde:
”Jeg synes da det er overvældende med interesse fra udlandet. Nu skal jeg også snart til møde i Malaga, så mon ikke løverne i Sydafrika, og appelsintræerne i Andulusien skal have et visit samtidig, griner indehaver Jonas Wojcik.”
Stærkt samarbejde
Kontakten er skabt efter den danske afdeling over en længere periode har arbejdet sammen med Startupkonsulenten og set store resultater. Casen blev efterfølgende videresendt til samtlige Rush- afdelinger i verden.
“ We are really looking forward to the collaboration. We’ve heard about Jonas and his company through our fellow co-workers in Denmark. Furthermore, we saw the data with our own eyes – it looks promising” – Richard, Rush Cape Town
Også hos Startupkonsulenten har Rush været et godt bekendtskab.
”Jeg har fra starten haft en fornemmelse af, at denne case ville få et godt udfald, kundens primære målgruppe har tendens til at skabe mange eksponeringer og opsigtsvækkende trafik på de sociale medier, men jeg havde ikke regnet med at casen havnede på bordet i Sydafrika.”
Tiden vil vise om flere udenlandske virksomheder tager kontakt til den Aarhusianske konsulentvirksomhed, men dette er uden tvivl et springbræt af de større for vækstvirksomheden.
”Dette skaber både vækst hos den lokale virksomhed og dansk erhvervsliv. Succeshistorier som disse skal deles, og vi er glade for at få Aarhus på landkortet” udtaler content manager Mai Steenbock.
De sociale medier er en boomende branche verden over. Ifølge Facebook er der månedligt 2,07 milliarder aktive brugere (1). Det er derfor svært at komme udenom denne platform som virksomhed, med så mange potentielle kunder samlet på et sted.
(1) https://newsroom.fb.com/company-info/